Vi fylder en idrætshal (Hal 4c), en del af gangene (glasgagen) og en del af parkeringspladsen (P vest), med masser af sjove og fysiske aktiviteter og vi lover at der er noget for enhver smag. Vi vil gerne kombinere esport med bevægelse, så alle, både gæster og LAN deltagere, kan komme væk fra computeren og prøve kræfter med nogle spændende og udfordrende aktiviteter.

Se program

Læs herunder hvad du kan finde i de forskellige aktivitetsområder:

EVOTAG Zone
(P-vest)

Har du nogensinde drømt at prøve skydespil IRL (in real life)? Det kan du nu, med EVOTAG. de revolutionerende laservåben kombinere infrarød- og geolokations-teknologi til at skabe virkelige udgaver af alt fra Counter-Strike deathmatches til Battle Royale.

Læs mere

Retro Game Zone
(Glasgangen v. Hal 4)

Vejle Bibliotekerne og Brians Retro Corner kommer på besøg om lørdagen og serverer Retro gaming med et godt gammeldags Retro LAN fuld af alle de gode gamle konsoller og spil.
Så kan du prøve LAN som morfar husker det 😉

Læs mere

SportsCollege Zone
(Glasgangen v. Hal 4)

Campus Vejle Sportscollege stiller 4 gamer computere op, hvor du kan afprøve dine færdigheder og møde en vaskeægte esportsunderviser, som er med til at oplære fremtidens esportsudøvere på et af Danmarks eneste esports ungdomsuddannelser.

Læs mere

Jabii Play Zone
(Hal 4c)

Boksning uden at det gør ondt! Jabii byder på en masse forskellige sjove aktiviteter med den berømte “boksearm” som kan spilles af folk i alle aldre og som giver sved på panden og smil på læben. Prøv eks. kampe i den store arena, det nye Skill Track eller et slag Jabii stikbold.

Læs mere

Nerf Blaster Zone
(Hal 4c)

Plastikvåben og skumpatroner, det er opskriften på esport i det virkelige liv, eller i hvert fald på vores Nerf Blaster bane, hvor du kan udfordrer familie og venner til en omgang Last man standing, Battle Royale eller hvad du har mod på?

Fun Play Zone
(Hal 4c)

I denne zone er der mulighed for at afprøve sine in-game kompetencer på andre måder. Det er gennem aktiviteter der udfordrer ens reaktion, præcision, koncentration og kommunikation – Der vil være lyskegler, reaktionsvægge, bordtennis, basket m.m. Samtidig er der også brætspil, som skal udfordre ens strategiske evne.

Vores partnere

Vores sponsorer