Nu er tilmeldingen åben for vores kommende LAN samt mesterskaber i Kristi Himmelfartsferien d. 26-29. maj!
Arrangementet vil blive afholdt i DGI-Huset i Vejle, hvor der vil blive afholdt LAN-Party samtidig med Liga- og Danmarksmesterskaberne.
Så få samlet dine holdkammerater, venner, familie og bekendte til årets e-sports tur og hils på de modstandere, i har kæmpet mod i vores turneringer!
Bemærk, at man ikke behøver spille med i ligaen for at være med til vores LAN – det handler om at få en super fed oplevelse sammen med en masse andre esports-interesserede mennesker!
Massere af fede aktiviteter undervejs!
Der vil være massere af fede aktiviteter såsom bl.a.:
Nerfgun kampe
Jabii boksekampe og agility bane
Stort bevægelsesområde m. basket, bordtennis og meget andet
EVOTAG – Lasertag (udendørs aktivitet)
Små turneringer
Sjove små konkurrencer
Alt hvad man vil kunne forestille sig til et LAN-event
Derudover mulighed for timevis af gaming, sjove oplevelser, god stemning samt underholdene mesterskabskampe på storskærmen, der sikrer jer en kanon hyggelig weekend sammen med jeres holdkammerater, venner og bekendte.
Vi håber på at se så mange mennesker som overhovedet muligt, så planlæg jeres deltagelse allerede nu, og gør det her til årets fedeste esports event, hvor alle gamere samt esportsinteresserede kan blive en del af et stort fællesskab!
Praktisk information
Det vil komme til at koste 495 kr. pr. deltager for hele eventet. Overnatning (40 kr. pr. nat) og mad er tilkøb, så sæt kryds i kalenderen! Deadline for tilmelding er forlænget til d. 19. maj, men der er kun plads til 700 deltagere på tværs af hele ligaen, så husk at sikre jer billetten hurtigst muligt.
ALLE kvalificerede hold til mesterskaberne får tildelt gratis LAN billet til hele arrangementet. Derved kan man blive og hygge sig med de øvrige deltagere – uanset resultaterne af Liga-Mesterskaberne.
Bemærk: Køber man sin LAN-billet nu, men bliver kvalificeret efterfølgende; så vil billetten blive refunderet.
Vejledende kvalifikationsstatus kan ses her > Vælg liga > Række > “Ranking”, da den nuværende forårsturnering kan påvirke nuværende ranking.
Bliv frivillig
Vi skal have stablet et kæmpe arrangement på benene, og vi kan derfor bruge alle de frivillige hænder, vi kan få fra jer fantatiske ildsjæle rundt omkring i landet! Som udgangspunkt skal du være fyldt 18 år, men vi hører meget gerne fra dig, hvis du er fyldt 16 og har lyst til at hjælpe. Bliv frivillig her:
Der er også en masse fede fordele ved at blive en del af vores crew!
Du får:
Gratis billet til arrangementet
Fuld forplejning hele weekenden
Gratis crew t-shirt
Gratis overnatning under arrangementet
Mulighed for at sidde i LAN-crew området.
Del af et fedt crew-fællesskab.
Give en masse børn, unge og voksne en uforglemmelig oplevelse!
Team Tournament
Er du glad for at stå for turneringer i LOL, CS:GO eller Fortnite? Så er det dig der skal være turneringsadmin. I dette team bliver du enten LOL-, CS:GO-, Fortnite- eller Head-admin. Du vil hverken skulle stå for server eller tuneringsregler, men det forventes at du har læst sidstnævnte.
Team Helpdesk
Er du glad for at være den, som folk kommer til med spørgsmål til alt lige fra ”hvor er toilettet?” til ”hvornår starter finalen?”. I Helpdesk sidder du i forlængelse af Crew området og sidder klar til at tage imod deltagerne, når de ankommer og til at besvare deres spørgsmål til alt det praktiske i løbet af dagen. Du agerer desuden også check-in.
Team Service & Security
Er du glad for at hjælpe med alt lige fra servering af mad, indlogering i klasselokaler, henvisning til LAN-plads, samt at gå vagt og holde øje med at alt spiller? Team SOS er LM Crews serviceorgan, som sikrer den gode oplevelse fra start til slut. På dette team skal du forvente at være ”på gulvet”, hvor du vil holde øje med samt være til rådighed for deltagerne.
Læs mere om Mesterskaberne her
Vi arbejder i øjeblikket på et separat hjemmeside for Mesterskaberne – der ligesom denne hjemmeside – vil blive opdateret løbende i takt med, at vi kommer nærmere arrangementets startdato.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.
Tredjepartscookies
Enhver form for cookies som ikke er nødvendig for at hjemmesiden fungerer optimalt, kalder man en tredjepartscookies. Tredjepartscookies hjælper os med at forstå, hvordan de besøgende bruger hjemmesiden, ved at indsamle og rapportere oplysninger.
Ved at aktivere tredjepartscookies, hjælper du os med at forbedre vores hjemmeside.
Please enable Strictly Necessary Cookies first so that we can save your preferences!